Indkaldelse til generalforsamling 2017
Bestyrelsen har hermed fornøjelsen af, at invitere dem til selskabets ordinære generalforsamling:
Torsdag den 6. april 2017 kl. 16.30
Hotel Menstrup Kro
Menstrup Bygade 29
4700 Næstved
Der afholdes tillige investormøder:
Hotel Juelsminde Strand, Vejlevej 3, 7130 Juelsminde. Mandag d. 24. april 2017 kl. 17.00, hvor der efterfølgende vil være et beskedent traktement. Tilmelding sker på info@jmstrand.dk.
Nørherredhus Hotel & Konferencecenter, Mads Clausens Vej 101, 6430 Nordborg. Tirsdag d. 25. april 2017 kl. 17.00, hvor der efterfølgende vil være et beskedent traktement. Tilmelding sker på nhhus@nhhus.dk.
Adgang til generalforsamlingen
Alle aktionærer, der er registreret i ejerbogen, har adgang til generalforsamlingen, hvis de bestiller et adgangskort senest fredag den 31. marts 2017 kl. 23.59.
Hvis man er forhindret i at møde op til generalforsamlingen, er der mulighed for at afgive fuldmagt, hvor fristen ligeledes er fredag den 31. marts 2017 kl. 23.59.
Aktionærer kan desuden afstemme ved brev. Her er fristen onsdag den 5. april 2017 kl. 12.00.
Du finder en fuldmagtsblanket og en brevstemningsblanket her på siden.
Adgangskort og fuldmagt/brevstemme kan bestilles/afgives elektronisk på InvestorPortalen på www.vp.dk/gf. (systemkrav: javascript skal være installeret på din computer)
På InvesterPortalens hjemmeside kan du logge dig ind via dit NemID, eller du kan vælge at oprette et VP-ID, som ikke kræver NemID (f.eks. hvis du logger på på vegne af en virksomhed).
Har du ikke adgang til en computer kan adgangskort og fuldmagt/brevstemme bestilles/afgives ved at returnere en af de vedlagte blanketter i udfyldt og underskrevet stand enten på mail til vpinvestor@vp.dk eller pr. brev til VP Investor Services A/S, Weidekampsgade 14, 2300 København S.
Der vil efter generalforsamlingen være et beskedent traktement, som De er velkommen til at deltage i. Ønsker De overnatning i forbindelse med generalforsamlingen, må De selv sørge herfor.
Book direkte på vores hjemmeside eller ring til Hotel Menstrup Kro i Næstved (tlf. 544 3363), eller de øvrige nærmeste hoteller: Hotel Vinhuset i Næstved (tlf. 5572 0335) eller Hotel Frederik d. II i Slagelse (tlf. 9713 1100) og bestil overnatning.
Dagsorden
1. Valg af dirigent
Som dirigent foreslår bestyrelsen advokat Erik Falck.
2. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år
3. Forelæggelse af årsrapport i revideret stand til godkendelse.
Bestyrelsen foreslår, at årsrapporten godkendes.
4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport.
Bestyrelsen foreslår årets overskud overføres til selskabets reserver.
5. Bestyrelsen foreslår, at der gives den bemyndigelse til under henvisning til selskabslovens kapitel 12, at lade selskabet erhverve egne aktier på op til 10 % af aktiekapitalen til en kurs lig med den indre værdi +/- 50 %
6. Bestyrelsen foreslår genvalg af:
Advokat Erik Sophus Falck (formand)
Af væsentlige andre poster kan oplyses:
· Bestyrelsesformand i samtlige datterselskaber i koncernen
· Bestyrelsesformand i selskabets hovedaktionær E.F.Holding ApS
· Bestyrelsesmedlem i Erik Sørensen Vin A/S
· Bestyrelsesmedlem i flere mindre selskaber
Direktør Hans Jensen (næstformand)
Af væsentlige andre poster kan oplyses:
· Har gennem 20 år været ansat i Falck koncernen, senest og indtil udgangen af 2016 om Executive vice president/Direktør.
· Medlem af en række bestyrelser i ind- og udland i Falckkoncernen
Tømrermester John Johansen
Af væsentlige andre poster kan nævnes:
· Bestyrelsesmedlem i flere af koncernens datterselskaber
Direktør Dorte Brandt
Dorte Brandt har været ansat på Hotel Dagmar siden 2005 og blev efter at have været receptionist og senere bogholder i 2010 udnævnt til direktør. Er tillige medlem af bestyrelsen/direktionen i flere af koncernens datterselskaber og er tillige ansvarlig for integration af nye hotel-enheder i koncernen.
Nels Klavs Petersen
Nels Petersen er uddannet journalist. Har været chefredaktør på Frederiksborg Amtsavis samt kommunikationsdirektør i Falck. Har i de sidste 12 år - indtil 2014 - været ansat som executive vicepræsident/kommunikationsdirektør i Nykredit koncernen. Han er desuden hovedbestyrelsesmedlem i DGI og har flere andre tillidsposter.
Direktør Jesper Olesen har ønsket at udtræde af bestyrelsen.
Bestyrelsen foreslår nyvalg af:
Direktør Ove Jørgensen
Ove Jørgensen har været ansat i koncernen siden 2004 og startede på Østergaards Hotel i Herning. Han er tillige overordnet ansvarlig for Hotellerne i Midtjylland og er i bestyrelsen af flere af koncernens selskaber.
7. Til revisor foreslås valgt: Deloitte. Statsautoriseret revisor Thomas Skovsgaard.
8. Eventuelt
